Kampprogrammer til weekendens stævner er nu klar og kan rekvireres her:

U10-U12 elite drenge i B Marienlyst

U13 Drenge i Morud IF

U13 Drenge i Otterup B&IK

U14 Drenge i FC Broby

U15 Drenge i Horne fS

U13-U15 Piger i Tårup IF

 

Øens Hold Cup er et træningsstævne for årgange U8 til U17, som afholdes hvert år i udvalgte fynske klubber i fodboldsamarbejdet Øens Hold (OB). Stævnet er for alle niveauer (A-B-C-D) og både for drenge- og pigehold. Der spilles på 4 niveauer, hvilket gør det til en oplagt fællestur for hele årgangen.

Kampprogrammet sammensættes individuelt for at sikre jævnbyrdige kampe, og der prioriteres altid modstandere fra andre dele af landet. Her deltager hold fra hele Danmark og også hold fra Sverige, Norge og Tyskland. 

Her har I mulighed for at teste jeres hold præcis som I ønsker. Her er ikke noget max antal spillere pr hold, fri udskiftning, og I kan løbende skifte spillere mellem jeres hold, hvis I er flere hold afsted.

Næste stævne ligger den 11.-13. oktober for årgange U8 til U12 og den 15.-17. november for årgange U13 til u17.

Hovedformålet er at skabe rammerne for en sjov og brugbar træningsturnering, hvor dit hold kan afprøve nye ting og udvikle sig samt styrke sammenholdet i hyggelige omgivelser. Øens Hold Cup er oplagt for de yngre årgange, der er på tur for første gang, og forældre er velkomne til at deltage i weekenden. I indkvarteres i eget klasselokale i gåafstand til banerne.

Hvis I er i tvivl om hvilket niveau I skal spille på eller har særlige ønsker til programmet (kamptider, modstandere, ønske om at møde modstandere på forskellige niveauer, mulighed for at arrangere træning på spillestedet etc), så kontakt chno@ob.dk

Prisen:

Øens Hold Cup er for ungdomsspillere på alle niveauer, og dette bliver også afspejlet i prisen. Indkvartering og forplejning lørdag-søndag er inkluderet i deltagergebyret, så man kan koncentrere sig 100% om spillet på banen.

Pr. deltager kr. 450,00
Holdgebyr kr. 500,00

Prisen for at deltage uden overnatning eller uden forplejning er kr. 250

Deltagerprisen er den samme for alle, både spillere, trænere og forældre.

Prisen for at deltage med ét hold uden overnatning eller forplejning er kr. 1.000

Kontakt

Sidder du med nogle spørgsmål eller ønsker til Øens Hold Cup stævnerne, er du meget velkommen til at kontakte:

Øens Hold Konsulent
Christian Nørkær
chno@ob.dk 

Øens Hold Cup ønsker at skabe de bedste forudsætninger for et brugbart træningsstævne for alle deltagere, så vi forsøger så vidt muligt at efterkomme individuelle forespørgsler.

STEMNINGSVIDEO FRA ØENS HOLD CUP I RINGE (2017)

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik